home > international > danish  
 

Velkommen til Waldtrudering Frivillige Brandværns websider

Kære besøger, tak for at kigge ind til os og se hvad vi laver. Vi har her samlet et grundlæggende informationsmateriale om os selv og vores arbejde. Hvis du gerne vil vide mere, så vær flink at sende os en email med dine spørgsmål.

Vi tilhører byen Münchens Frivillige Brandværn der er oprettet for at hjælpe det professionelle brandvæsen ("Berufsfeuerwehr"). Der er for tiden 21 sådanne afdelinger hvoraf de fleste ligger i byens udkant.

Vi er 37 frivillige som kommer fra alle dele af samfundet og vi har en fælles interesse, brandværnet. Som nævnt overfor, arbejder vi tæt sammen - og på lige fod - med de professionelle fuldtids kollegaer. Vi rykker ud både når der er lokale ulykker og når der er store katastrofer, som oversvømmelser og store ildebrande. I 2002 hjalp vi i forbindelse med de store oversvømmelser i Saksen. Vi har for tiden ca. 50 udrykninger pr. år.

Welcome!
 
Vores brandmænd gennemgår en intensiv grundlæggende og videreførende uddannelse, fra ildslukning til omgang med farlige stoffer. Vi er derfor i stand til at klare praktisk taget enhver faresituation.

Den aktive tjeneste starter i 14-års alderen ved optagelse i "ungdoms-brandværnet" ("Jugendfeuerwehr"). Fuld udrykningstjeneste begynder med 16 år. I modsætning til mange andre frivillige brandværn i Tyskland, må alle medlemmer af Münchens Frivillige Brandværn der er 18 år eller ældre gennemgå en fuld uddannelse i brugen af røgdykkerudstyr.

Vi støttes af en forening med en gruppe medborgere som medlemmer og som har til opgave at styrke samhørsfølelsen i det lokale område og udbygge kontakten til beboerne. Den opgave er slet ikke så simpel på grund af det anonyme liv i en moderne storby. Foreningen hjælper os også ved at anskaffe diverse apparatur der ikke hører til vores standardudstyr, som f.eks. specielle vandpumper, en defibrillator (til genoplivning af personer) og en kraftig ventilator der trækker røgen ud af en bygning.

Frivillige Brandværn har eksisteret i over 150 år og det er umuligt at forstille sig et moderne samfung uden dem. Der er i øjeblikket ca. 1,3 millioner frivillige brandmænd i Tyskland som bidrager til befolkningens sikkerhed og beskyttelse. Professionelle brandvæsen er der kun i de store byer og ved særligt udsatte anlæg, som f.eks. raffinaderier.

 
   
Click here for larger image